Denne webshop anvender cookies for at optimere hjemmesiden og gør det muligt at handle på siden. Læs mere her.
Tips til forskellige måder at amme på

Tips til forskellige måder at amme på

  admin

 (0)

Alt om amning

Der findes mange forskellige ammestillinger og er du nybagt mor, kan det godt tage lidt tid at finde frem til, hvad der er din yndlingsstilling, som virker godt for både dig og dit barn. Vi giver dig her nogle gode bud på ammestillinger, som du med fordel kan prøve, de næste mange gange du ammer. 

Det er vigtigt for os at nævne, at der ikke er nogen forkerte måder at holde dit barn på, når du skal amme det. Alle mødre er forskellige og det er deres foretrukne ammestilling også. Det vigtigste er klart, at både dig og din guldklump føler sig tilpas. Vi giver dig derfor herunder nogle forskellige ammestillinger og teknikker, som du forhåbentligt finder behagelige. 

1. Liggende eller tilbagelænet ammestilling 

Den mest benyttede stilling til amning er den liggende eller tilbagelænede ammestilling, hvor barnet placeres på en pude, du har liggende eller fastspændt rundt om maven. Stillingen er velkendt for babyen, som efter fødslen bliver placeret på din mave og instinktivt arbejder sig hen mod et af dine bryster. 

Sørg for at bruge godt med puder og tæpper – også bag din ryg, så du sidder behageligt, mens seancen står på. Det kan jo godt tage lidt tid! 

2. Sideliggende ammestilling 

Hvis du gerne vil prøve en afslappet stilling til sengen om natten eller til aftenerne på sofaen, er den sideliggende ammestilling ideel. Den er ret behagelig og er som oftest også langt mere behagelig end at sidde. I denne stilling skal du og barnet ligge på siden ved siden af hinanden og mave mod mave. 

3. Amning med en babynest 

I starten kan det godt kræve lidt øvelse af dig, men at amme dit barn i en babynest kan faktisk være ret praktisk, når I er på besøg ved venner eller familie eller på tur. Babynesten gør barnet tryg, sikker og afslappet. Når først du har fundet ud af, hvordan du bedst holder på din babynest, så barnet bedst muligt kan gribe fat, er det en metode, som du med al sandsynlighed vil gøre ofte brug af, da den er praktisk. Find den rette babynest her

4. Klassisk ammestilling 

Den klassiske ammestilling er den stilling, som de fleste tænker på, når det kommer til amning. Her skal du sidde opret med dit barn placeret på siden, med hovedet og halsen placeret på din underarm samt med kroppen liggende ind mod din mave. Stillingen er dog mest behagelig for dig, hvis du lægger en pude bag din ryg og en ammepude på dit skød, så dit barn bliver løftet op. Det giver dig også mere støtte, så du ikke får ondt i ryggen eller skuldrene. 

5. Krydsstilling 

Krydsstillingen minder meget om den klassiske ammestilling dog med den forskel, at dit barns krop ligger langs din modsatte underarm. Stillingen er god til at støtte både dit barns hals og skuldre, hvilket gør at barnet kan vippe hovedet, før det tager fat i din brystvorte. Den giver dig god kontrol over amningen, da du har en hånd fri til at forme dit bryst, hvis det bliver nødvendigt. 

Prøv dig frem 

Det vigtigste ved amning er, at du stille og roligt prøver dig frem. Det kan sagtens være, at en af ovenstående stillinger kun virker godt i en kortere periode, og at du derfor løbende er nødt til at prøve andre stillinger af. 

Det er meget normalt at have forskellige ammestillinger at skifte imellem – det er blot vigtigt, at du sidder godt, da det ikke er sjovt at skulle igennem en amning, hvor du både har ondt i ryggen og i skuldrene. Det skal være en fornøjelse og en hyggelig og intim stund med dit barn. Derfor skal det fungere for jer begge.

 (0)